Skip navigation

Tag Archives: pendulum

Yes yes, der er electrotrip her.

Holy Fuck leverede en bragende performance på dette års Roskilde, og selv om deres full-length udgivelse med det opfindsomme navn “LP” (eftersom deres tidligere ep-udgivelse havde titlen “EP”) ikke indeholder helt samme spilleglæde som vi oplevede under teltdugen på Pavillion, så kan man godt fantasere sig til meget. Specielt numre som “The Pulse” og “Safari” er kræs for ørene til en gåtur i iPod’en, og hvis man vil have lidt melodi med sine skøre Casio-udskejelser, så er singlen “Lovely Allen” altså ikke så skidt endda. Men hvis man skal høre “Lovely Allen” jeg vil helt klart anbefale at gafle versionen fra deres musikvideo, for … ja, holy fuck.

Pendulum er en flok australiere, der er bosat i England og ellers plejede at lave “hvis-du-virkelig-ik’-ka’-spise-de-sidste-chips”-musik. Det fik de da også et album ud af, og det hed Hold Your Colour. Men det er ikke den plade, der anbefales. Ikke endnu, i hvert fald.

Næ, der skal kudos til et band, der tør prøve grænser af med noget, der ellers er så indelukket som drum-n-bass, og det gør Pendulum med bravado. De har lavet skiven In Silico, og for fanden det er godt! De overordentligt tunge drum-n-bass-trommer er der stadig, og dansabiliteten (det er et ord!) fejler heller ikke noget, men der er kommet mere variation i suppekrydderiet: “Different” er næsten Prodigy-agtig, “Granite” går næsten i heavy-metal, “Mutiny” er en bidsk pirat-sang med en voldsom guitar-solo, og indlederen “Showdown” er så flabet og dansabel at selv ikke en gammel kyniker som jeg kan sidde stille.

Pendulum er desuden et af de få bands, der ved hvilken single, man skal vælge. Og single nr. 2, “Propane Nightmares”, er intet mindre end en ørehænger. Den bliver ikke irriterende ved gentagende gennemspilninger, og man får den i hovedet. Yes, jeg er forelsket!

Reklamer