Skip navigation

Tag Archives: mike patton

Hvis du stadig lider under festivalstrauma fra uheldigvis at have forvildet dig forbi Alphabeat eller Jay-Z, så har vi redningen her. To fuld-længde koncerter, optaget i nydelighed, og der er med garanti ingen vattethed eller dødssyg forudsigelighed. (Der er dog nydelige mængder af øretæveindbydenhed, men det elsker vi!)

Hvis I vil have koncerterne ned på harddisken, så anbefaler vi DVDVideoSoft’s Free YouTube-to-iPod Converter. Lad ikke navnet snyde jer; den konverterer også til MPG og AVI. Selvfølgelig vil kvaliteten være efter YouTube-standard, og altså ikke just dvd-kvalitet (måske snarere dårlig vhs-kvalitet), men det er bedre end intet. Og jo, programmet konverterer, så I kan lægge koncerterne på jeres fancy små iPod’s – og der gør 320×240 opløsning jo ikke så meget!

Mr. Bungle – Live @ Club Lingerie, 1991
På hvad jeg antager var bandets første “rigtige” turné, lige efter udgivelsen af den fænomenale debut. Patton og co. giver den fuld gas, og på trods af nogle lettere irriterende video-effekter, så er hele koncerten relativt professionelt filmet – og lyden er også god!

Strapping Young Lad – Live @ Download Festival 2006
Devin Townsend himself i topform. Det kræver en del selvironi at stille sig op på den scene og råbe, “Jeg er mere sexy end alle jer andre!”

Og hvem kan iøvrigt glemme proshot-videoen af en hel Dillinger Escape Plan-koncert fra for nylig? Ville lige nævne den hvis den havde undgået jer.

Reklamer