Skip navigation

Tag Archives: devin townsend

Hvis du stadig lider under festivalstrauma fra uheldigvis at have forvildet dig forbi Alphabeat eller Jay-Z, så har vi redningen her. To fuld-længde koncerter, optaget i nydelighed, og der er med garanti ingen vattethed eller dødssyg forudsigelighed. (Der er dog nydelige mængder af øretæveindbydenhed, men det elsker vi!)

Hvis I vil have koncerterne ned på harddisken, så anbefaler vi DVDVideoSoft’s Free YouTube-to-iPod Converter. Lad ikke navnet snyde jer; den konverterer også til MPG og AVI. Selvfølgelig vil kvaliteten være efter YouTube-standard, og altså ikke just dvd-kvalitet (måske snarere dårlig vhs-kvalitet), men det er bedre end intet. Og jo, programmet konverterer, så I kan lægge koncerterne på jeres fancy små iPod’s – og der gør 320×240 opløsning jo ikke så meget!

Mr. Bungle – Live @ Club Lingerie, 1991
På hvad jeg antager var bandets første “rigtige” turné, lige efter udgivelsen af den fænomenale debut. Patton og co. giver den fuld gas, og på trods af nogle lettere irriterende video-effekter, så er hele koncerten relativt professionelt filmet – og lyden er også god!

Strapping Young Lad – Live @ Download Festival 2006
Devin Townsend himself i topform. Det kræver en del selvironi at stille sig op på den scene og råbe, “Jeg er mere sexy end alle jer andre!”

Og hvem kan iøvrigt glemme proshot-videoen af en hel Dillinger Escape Plan-koncert fra for nylig? Ville lige nævne den hvis den havde undgået jer.

Reklamer

En rundtur i iPod’en giver følgende resultater:

Devin Townsend‘s Punky Brüster: Cooked On Phonics. For dem af jer, der kunne lide Ziltoid, så er Devin’s koncept-punk-skive om et dødsmetalband, der sælger ud og spiller pop-punk, lige til at gå ombord i. Historien er måske ikke så gennemarbejdet eller syret som Ziltoid, men der er tilnærmelsesvis en De Skrigende Halse-atmosfære over det hele.

Mindless Self Indulgence‘s IF. Jeg kunne ikke være mere græskkatolsk over, at bassisten er gift med ham klaphatten fra My Chemical Romance, eller at de har aftaler med pivegoter-mekkaet Hot Topic gående i USA. MSI er Serj Tankian på sukkeroverdosis, og man skal godt nok have sit selvoptagede goter-hoved langt oppe i dødsstjernen for ikke at fnise af “Mastermind” (“this shit gonna turn your mama white”) eller “Get It Up” (“whatever you do, don’t talk about your boyfriend while we’re having sex, how ‘bout that?!”). Frankenstein Girls var fed, You’ll Rebel to Anything var federe, og IF er helt og aldeles klasse-vare! Fuck My Chemical Romance og få Mindless til Danmark!

Dillinger Escape Plan‘s Ire Works. Roskilde-programmet er sikret! Der skal uddeles skaller! Ire Works er intet mindre end smukt, og alle, der siger anderledes, kan få hovedet kappet af af min splinternye grå-vinyl udgave af pladen! Den er skarp. Nu mangler vi bare, at Alphabeat nedkommer med en eller anden livstruende sygdom og holder sig væk – så er min festival for alvor reddet.

Han er koreaner! Han spyr ild!
Han er koreaner! Han spyr ild!

En special mention skal selvfølgelig lige ud til alles yndlings-onkel Trent, der har valgt at udgive sin nye skive helt gratis. Okay, så den er kun 40 mins lang, men i det mindste er det ikke Ghosts om igen.