Skip navigation

Category Archives: Anbefaler

Yes yes, der er electrotrip her.

Holy Fuck leverede en bragende performance på dette års Roskilde, og selv om deres full-length udgivelse med det opfindsomme navn “LP” (eftersom deres tidligere ep-udgivelse havde titlen “EP”) ikke indeholder helt samme spilleglæde som vi oplevede under teltdugen på Pavillion, så kan man godt fantasere sig til meget. Specielt numre som “The Pulse” og “Safari” er kræs for ørene til en gåtur i iPod’en, og hvis man vil have lidt melodi med sine skøre Casio-udskejelser, så er singlen “Lovely Allen” altså ikke så skidt endda. Men hvis man skal høre “Lovely Allen” jeg vil helt klart anbefale at gafle versionen fra deres musikvideo, for … ja, holy fuck.

Pendulum er en flok australiere, der er bosat i England og ellers plejede at lave “hvis-du-virkelig-ik’-ka’-spise-de-sidste-chips”-musik. Det fik de da også et album ud af, og det hed Hold Your Colour. Men det er ikke den plade, der anbefales. Ikke endnu, i hvert fald.

Næ, der skal kudos til et band, der tør prøve grænser af med noget, der ellers er så indelukket som drum-n-bass, og det gør Pendulum med bravado. De har lavet skiven In Silico, og for fanden det er godt! De overordentligt tunge drum-n-bass-trommer er der stadig, og dansabiliteten (det er et ord!) fejler heller ikke noget, men der er kommet mere variation i suppekrydderiet: “Different” er næsten Prodigy-agtig, “Granite” går næsten i heavy-metal, “Mutiny” er en bidsk pirat-sang med en voldsom guitar-solo, og indlederen “Showdown” er så flabet og dansabel at selv ikke en gammel kyniker som jeg kan sidde stille.

Pendulum er desuden et af de få bands, der ved hvilken single, man skal vælge. Og single nr. 2, “Propane Nightmares”, er intet mindre end en ørehænger. Den bliver ikke irriterende ved gentagende gennemspilninger, og man får den i hovedet. Yes, jeg er forelsket!

Reklamer

En rundtur i iPod’en for juni afslører følgende:

Error var det hedengangne super-projekt med brødrene Ross (hvoraf Atticus kendes fra det der lille band der), gutten fra Bad Religion, og MOTHERFUCKING GREG, a.k.a. koreaner-spyderen fra Dillinger. De fik kun lavet en enkelt EP, og den taber lidt dampen allerede omkring det næstsidste nummer. Men for fanden hvor er “Nothing’s Working” et godt nummer, og hey, det kan hentes gratis! Whoopeee!

No shit.Desert Planet kendte jeg ellers ikke til før nogen oplyste mig om, at CD-mediet er DØDT, og man fremover udgiver sit skidt på USB-nøgler!!! Det er dog ikke dét album, jeg vil anbefale, men derimod albummet “Moonrocks”. To finlændere med stor kærlighed for C64 SID-synthen, danserytmer og rock-arrangementer.

Ligesom Error før, så taber det også dampen … faktisk overraskende hurtigt. Men de to første numre er fede, og hey, man kan downloade det fedeste nummer gratis! Svært at sige nej til. Men de har endnu ikke helt fortjent at kunne lave temaet fra Blade Runner i danseversion. Fy fy, slemme finlændere!

Arcturus lavede en skive, der hedder The Sham Mirrors. Den er værd at undersøge hvis man kan lide polyrytmik. Der er lige lidt for meget mellemtone i lydbilledet for min smag, men Hellhammer kan fandme ikke lide at spille i én taktart særlig længe – selv når alle andre i bandet gør det. Må fandme være svært at spille med den mand.

En rundtur i iPod’en giver følgende resultater:

Devin Townsend‘s Punky Brüster: Cooked On Phonics. For dem af jer, der kunne lide Ziltoid, så er Devin’s koncept-punk-skive om et dødsmetalband, der sælger ud og spiller pop-punk, lige til at gå ombord i. Historien er måske ikke så gennemarbejdet eller syret som Ziltoid, men der er tilnærmelsesvis en De Skrigende Halse-atmosfære over det hele.

Mindless Self Indulgence‘s IF. Jeg kunne ikke være mere græskkatolsk over, at bassisten er gift med ham klaphatten fra My Chemical Romance, eller at de har aftaler med pivegoter-mekkaet Hot Topic gående i USA. MSI er Serj Tankian på sukkeroverdosis, og man skal godt nok have sit selvoptagede goter-hoved langt oppe i dødsstjernen for ikke at fnise af “Mastermind” (“this shit gonna turn your mama white”) eller “Get It Up” (“whatever you do, don’t talk about your boyfriend while we’re having sex, how ‘bout that?!”). Frankenstein Girls var fed, You’ll Rebel to Anything var federe, og IF er helt og aldeles klasse-vare! Fuck My Chemical Romance og få Mindless til Danmark!

Dillinger Escape Plan‘s Ire Works. Roskilde-programmet er sikret! Der skal uddeles skaller! Ire Works er intet mindre end smukt, og alle, der siger anderledes, kan få hovedet kappet af af min splinternye grå-vinyl udgave af pladen! Den er skarp. Nu mangler vi bare, at Alphabeat nedkommer med en eller anden livstruende sygdom og holder sig væk – så er min festival for alvor reddet.

Han er koreaner! Han spyr ild!
Han er koreaner! Han spyr ild!

En special mention skal selvfølgelig lige ud til alles yndlings-onkel Trent, der har valgt at udgive sin nye skive helt gratis. Okay, så den er kun 40 mins lang, men i det mindste er det ikke Ghosts om igen.