Skip navigation

PPOT på Roskilde

Turen til festivalpladsen fra Roskilde Station på gåben var lang, men overraskende problemfri. Festivallen havde endda fået trafikken spærret af på en genvej, der ledte os direkte hen til check-in stedet og sparede os for et par timers omvej.

Piben fik dog en anden lyd da vi ankom. Vi havde fået at vide, at køsystemet var blevet forbedret, der var flere til at modtage billetter, og venteområdet var større. Well, køsystemet var ikke et hak bedre: vi stod i kø i over fire timer, og det var det samme gedemarked som sidste år med nordmænd, der sprang foran i køen og folk, der prøvede at kravle midt ind i køen ved at kravle over hegnet. Men vi havde en Maglite og en megafon, og vi var hårde og kontante! Og ventetiden var egentlig ikke ubehagelig; de fleste folk var venlige og tog det i stiv arm. Den tog bare lang tid.

Faktisk havde køsystemet ændret sig lidt: Festivallen havde sat en af deres storskærme op, hvorpå et Flash-show bad festivalgæsterne om at passe på hinanden og have tålmodighed. Vi ved, det var lavet i Flash, for halvvejs gennem køen gik Windows’ Automatic Update i gang på computeren, der styrede storskærmen, og fortalte, at der var installeret opdateringer og computeren skulle rebootes – med en nedtælling på halvandet minut. Eftersom ingen var til stede og passe computeren fik nedtællingen lov til at fortsætte, og med højlyd nedtælling de sidste ti sekunder skete det uundgåelige, til stor jubel i den trange kø.

De sidste tyve minutter før armbåndet begyndte festivallen at lukke folk ind på pladsen, to timer før de ellers skulle. Grunden fandt vi senere ud af var, at hegnet på Camp Øst var blevet væltet, og så kunne de lige så godt også lukke os på Camp Vest ind. Så: check-in systemet var en total fiasko. Ingen forbedringer.

Men vi fandt en lejr og vejret var dejligt samarbejdsvillig. Efter en hel aften uden søvn fik vi os et par bajere og gik derefter kolde efter lejren var sat op.

Søndag tog vi til Press Play On Tape koncert på Pavillion Junior. De er sgu blevet nogle dygtige musikere, de nørder, og specielt Bubble Bobble og Pacman-temaerne gik rent ind. Selv var jeg ret glad for deres version af Monty on the Run, og måske lidt skuffet over, at de ikke spillede deres Comic Bakery-boyband-sang. Det slår mig specielt som sært, fordi hvis det var fordi de ville holde deres Roskilde-gig i rock-ånden, hvorfor så lave en tåbelig rap-sang over beatet til The Real Slim Shady?

Men jeg klager ikke, for jeg synes det var fremragende. Det synes et vist tågehoved på MyMusic-redaktionen ikke, men han var tilsyneladende så langt fra målgruppen som man overhovedet kan være.

Oh well. PPOT, I rocker stadig. En fantastisk start på festivallen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: