Skip navigation

Monthly Archives: juni 2008

PPOT på Roskilde

Turen til festivalpladsen fra Roskilde Station på gåben var lang, men overraskende problemfri. Festivallen havde endda fået trafikken spærret af på en genvej, der ledte os direkte hen til check-in stedet og sparede os for et par timers omvej.

Piben fik dog en anden lyd da vi ankom. Vi havde fået at vide, at køsystemet var blevet forbedret, der var flere til at modtage billetter, og venteområdet var større. Well, køsystemet var ikke et hak bedre: vi stod i kø i over fire timer, og det var det samme gedemarked som sidste år med nordmænd, der sprang foran i køen og folk, der prøvede at kravle midt ind i køen ved at kravle over hegnet. Men vi havde en Maglite og en megafon, og vi var hårde og kontante! Og ventetiden var egentlig ikke ubehagelig; de fleste folk var venlige og tog det i stiv arm. Den tog bare lang tid.

Faktisk havde køsystemet ændret sig lidt: Festivallen havde sat en af deres storskærme op, hvorpå et Flash-show bad festivalgæsterne om at passe på hinanden og have tålmodighed. Vi ved, det var lavet i Flash, for halvvejs gennem køen gik Windows’ Automatic Update i gang på computeren, der styrede storskærmen, og fortalte, at der var installeret opdateringer og computeren skulle rebootes – med en nedtælling på halvandet minut. Eftersom ingen var til stede og passe computeren fik nedtællingen lov til at fortsætte, og med højlyd nedtælling de sidste ti sekunder skete det uundgåelige, til stor jubel i den trange kø.

De sidste tyve minutter før armbåndet begyndte festivallen at lukke folk ind på pladsen, to timer før de ellers skulle. Grunden fandt vi senere ud af var, at hegnet på Camp Øst var blevet væltet, og så kunne de lige så godt også lukke os på Camp Vest ind. Så: check-in systemet var en total fiasko. Ingen forbedringer.

Men vi fandt en lejr og vejret var dejligt samarbejdsvillig. Efter en hel aften uden søvn fik vi os et par bajere og gik derefter kolde efter lejren var sat op.

Søndag tog vi til Press Play On Tape koncert på Pavillion Junior. De er sgu blevet nogle dygtige musikere, de nørder, og specielt Bubble Bobble og Pacman-temaerne gik rent ind. Selv var jeg ret glad for deres version af Monty on the Run, og måske lidt skuffet over, at de ikke spillede deres Comic Bakery-boyband-sang. Det slår mig specielt som sært, fordi hvis det var fordi de ville holde deres Roskilde-gig i rock-ånden, hvorfor så lave en tåbelig rap-sang over beatet til The Real Slim Shady?

Men jeg klager ikke, for jeg synes det var fremragende. Det synes et vist tågehoved på MyMusic-redaktionen ikke, men han var tilsyneladende så langt fra målgruppen som man overhovedet kan være.

Oh well. PPOT, I rocker stadig. En fantastisk start på festivallen.

Stakkels græskarhovedVores allesammens yndlings-tudefjæs Billy Corgan har lige totalt droppet post-2000-Pumpkins’ nyeste single, Superchrist, med dertilhørende low-budget video.

Hvorfor? Jo, fordi han er nu en “fri agent”, dvs. fri for pladeselskabernes tyranni. Og som alle andre frie agenter skal hans forrige pladeselskaber da have en røffel med. Han namedropper endda gamle onkel Reznor, og det var ellers manden, der udtalte, “As long as I stay ten steps ahead of whatever Billy Corgan’s doing, I think I’m all right.”

Det hele lyder ret hult fra en mand, der udgav sin forrige plade i 19 forskellige udgaver.

Og så var der iøvrigt noget med en genudgivelse af Pumpkins’ første skive, Gish, i box-set med ekstras osv. Hvilket nok bliver de præ-Gish demoer, man allerede nu kan hente fra alverdens torrents.

En rundtur i iPod’en for juni afslører følgende:

Error var det hedengangne super-projekt med brødrene Ross (hvoraf Atticus kendes fra det der lille band der), gutten fra Bad Religion, og MOTHERFUCKING GREG, a.k.a. koreaner-spyderen fra Dillinger. De fik kun lavet en enkelt EP, og den taber lidt dampen allerede omkring det næstsidste nummer. Men for fanden hvor er “Nothing’s Working” et godt nummer, og hey, det kan hentes gratis! Whoopeee!

No shit.Desert Planet kendte jeg ellers ikke til før nogen oplyste mig om, at CD-mediet er DØDT, og man fremover udgiver sit skidt på USB-nøgler!!! Det er dog ikke dét album, jeg vil anbefale, men derimod albummet “Moonrocks”. To finlændere med stor kærlighed for C64 SID-synthen, danserytmer og rock-arrangementer.

Ligesom Error før, så taber det også dampen … faktisk overraskende hurtigt. Men de to første numre er fede, og hey, man kan downloade det fedeste nummer gratis! Svært at sige nej til. Men de har endnu ikke helt fortjent at kunne lave temaet fra Blade Runner i danseversion. Fy fy, slemme finlændere!

Arcturus lavede en skive, der hedder The Sham Mirrors. Den er værd at undersøge hvis man kan lide polyrytmik. Der er lige lidt for meget mellemtone i lydbilledet for min smag, men Hellhammer kan fandme ikke lide at spille i én taktart særlig længe – selv når alle andre i bandet gør det. Må fandme være svært at spille med den mand.

Totalt sejt at hedde DexterThe Offspring streamer hele deres nye album, hvilket selvfølgelig er prisværdigt.

Hvad er mindre prisværdigt er selve albummet. Jeg sad i går med en aftenkold og prøvede at få det til at give mening. Første nummer lyder som en My Chemical Romance-pastiche (ydrk!), og andet nummer lyder næsten præcis som nummeret “Smash” fra deres hedengangne klassiker af samme navn.

Efter det opgav jeg at lytte til hele sange. Men det lyder til, at stort set hele albummet er fyldt med rimelig kønsløse mid-tempo sange. Nu siger jeg ikke, at man skal være punk med stort P hele livet, bare fordi man står bag tidens bedst sælgende undergrundsskive. Men det er sgu snyd at lave en sang, der hedder “Let’s Hear It for Rock’n’Roll”, der overhovedet ikke rocker.

Stram op, Dexter!

Uanset hvad man synes om Rasmus Nøhr, så beder man fandme ikke en musiker om at skære visse instrumenter ud af musikken for at det “passer ind i stationens profil”. P3 ved udemærket godt, at hvis man ikke bliver spillet på deres station, så får man ikke “et hit” (hvis det nu er ens hensigt), og at drive plat på musikerne på denne måde — uanset hvor skidt musik, de så laver — er under al kritik!

Jeg får en dårlig smag i munden af det. Jeg læser selv kommunikation, men det her er sgu at tage sin kommunikationsplan alt, alt, alt for seriøst. Fandfuckme for dårligt.

Det laver han forhåbentlig ikke hele dagen lang...Deftones er i studiet og indspille deres nye studie-album, Eros. Terry Date producerer. Sidst han gjorde det, resulterede det i den (i mit hoved) mindre heldige self-titled, Deftones, som lød som ét langt mid-tempo sumpe-nummer. Men han stod også bag Around the Fur, og ol’ boy Chino forsikrer os, at tempoet får et nøk opad – så basically, anything can happen.

FFS, hvis pladen bare bliver halvt så god som Saturday Night Wrist, så er der sgu meget at se frem til! Release-daten for Eros siger “sent 2008”, og det kan jo betyde hvad som helst.

Chino og drengene skriver iøvrigt blog om hvordan indspilningerne går – og selv om det ikke just er prosa (de inviterer dig til at spille poker med dem, og mit svar må være et rungende “hell no”), så er der også nogle dejligt farverige beskrivelser af musikken.