Skip navigation

The Pink Floyd & Syd Barrett StoryHvis I finder den her burde I seriøst investere i den. Men måske er det bare mig, der har en kærlighedsaffære med den, i mine øjne, misforståede Syd Barrett. Hvis I finder den — og det gjorde jeg til en 50’er i min lokale Fona — og ser ekstra-materialet, så er det egentlig kun Roger Waters, der forsøger at sætte sig ind i Barrett’s mentalitet. Resten af gutterne, inklusiv David Gilmour, som jeg ellers troede var den sympatiske i bandet mens Waters var klynkehovedet, er mere eller mindre ligeglade med ham, og fandt Barrett nærmest irriterende at være i nærheden af.

Jeg tror ikke, Barrett var sindssyg. Jeg tror, han fik en større dosis LSD end han havde forventet, som Rick Wright fortæller (den “fortabte” weekend, hvor Barrett forsvandt mens de skulle lave en radiooptagelse), men jeg tror ikke, det nødvendigvis lukkede af for hans evne til at være social. Jeg tror, som Barrett’s senere trommeslager siger, at han af og til brugte sin ‘sindssyge’ (som han indrømmet nok havde noget af, forstærket af det uheldige trip) for at koble af. Jeg tror simpelthen, han var træt af musiklivet, ikke musikken. Træt af forventningerne, rutinen og at skulle overbevise andre om hvordan musikken skulle lyde. Og måske træt af at være ude af stand, på grund af syren, til at kunne sætte ord på hvordan han havde det.

Eller også er det bare fordi jeg gerne vil have nogen at identificere mig med. Manden er jo død, og nægtede iøvrigt at snakke med nogen om hele fadæsen, så vi finder aldrig ud af det. Men fornemmelsen af at have fået nok og være ude af stand til at forklare andre hvorfor, til det punkt hvor man bare hellere vil gå sin vej end at prøve mere, kan jeg – såvel som de fleste andre, vel – udmærket forstå.

En flad 50’er. Det kræver selvfølgelig at man har tålmodighed til at sidde igennem nogle uredigerede interviews. Men det er det værd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: