Der var masser af hyggelig lejrstemning og kolde øl i lejren gennem ugen. Det var der også brug for, for selv om det støvregnede lettere behageligt under opsætningen af lejren, så bagte solen ubønhørligt ned over os hele ugen. Værst var fredag-lørdag, der virkelig satte nye rekorder i direkte umotiverende hede.
Men på trods af en svensker-invasion (”må vi ligge i skyggen under jeres pavillion?” – “ja, selvfølgelig”, hvorefter de inviterer alle deres venner og fylder hele lortet) og den førnævnte hede var det altså en af de bedste Roskilder i mands minde.
Så god var den faktisk, at jeg tror, jeg har mistet en dag. Jep, mellem tirsdag og onsdag er der et bragende sort hul, som end ikke vores anseelige mængde fotodokumentation kan sprede mere lys over. Men sjovt har jeg haft det.
Koncertanmeldelser følger.